Undervisere

Vores undervisere

Peter Durlev

Daglig leder

Jeg hedder Peter Durlev, er Keramiker, og er vild med ler. Jeg overtog Keramikskolen i 2013, og har lige siden syntes, at det er et dagligt privilegium at kunne videreformidle mit fag og samtidig skabe hyggelige og kreative rammer for Keramikskolens mange kursister.

Jeg er uddannet som Keramisk Formgiver fra Glas og Keramikskolen på Bornholm, og har ligeledes en 3 årlig uddannelse som keramisk faglærer fra Seminaret for Kunst og Håndværk.

Som underviser lægger jeg vægt på, at der er en god balance mellem den praktiske og den teoretiske undervisning. Undervisningen er tilrettelagt således, at min introduktion er ment som inspiration, men du har også mulighed for at arbejde med egne ideer.

Som kursist på mine kurser vil du få et stort kendskab til leret som materiale og vi vil bl.a. få undervisning i drejning på el-skive, Pladeteknik og Kvætsning. Kønt skal det være, så vi arbejder naturligvis også med forskellige dekorationsteknikker, overfladestrukturer samt glasurer og lerfarver.

Emilie Bobek

Keramisk kunstner

Emilie Bobek (1990) er en dansk kunstner, der udstiller keramiske skulpturer og installationer nationalt såvel som internationalt. I hendes værker udfordrer hun tilskuernes opfattelse af det menneskeskabte objekt med skulpturel eksperimentering og formgivning.

Emilie har mange års erfaring med keramik og underviser i håndmodellering til skulptur og design, støbning, drejning og i glasering. I undervisningen får du et øget kendskab til ler idet du bliver vejledt i de forskellige keramiske processer og teknikker og får individuel feedback.

Hun er uddannet på Gerrit Rietveld Academy – Ceramic department, Amsterdam, Holland (2018) Emilie er som en del af sin praksis grundlægger af kunst og designduoen Artsign – by Andredottir and Bobek. I dag bor og arbejder hun som kunster, underviser & foredragsholder.

Web: Emiliebobek.com
Instagram: @Emiliebobek
Instagram: @By_artsign

Signe Schjøth

Keramisk Formgiver

Signe Schjøth er uddannet fra Glas- og keramikskolen på Bornholm (1999-2002) og Royal College of Art i London (2007-2009).

Hun har undervist på Keramikskolen på Østerbro siden 2010 og har fungeret som eksternvejleder på Danmarks Designskole Bornholm lige så længe.

 

Signe har stor erfaring med både skulpturel- og brugskeramik. Hun har udstillet i ind- og udland siden 2002 og startede i 2010 en serie af funktionelle produkter til hjemmet der alle udstråler kærlighed til materialet og sans for detaljen.

Marianne Miller

Billedhugger


Mine uddannelser relevante for modellering er: 
Uddannet på Arts and craft U:S:A
Uddannet  på Akademiets Billedhugger skole Kbh.
Uddannet  på Statens Teaterskole som Scenograf

Tine Secher

Keramiker

Jeg er uddannet fra Danmarks Designskoles keramiklinje og tog afgang fra Institut for Unika i 1997.

I år 2000 tog jeg en efteruddannelse i Multimedier og har derefter undervist på Københavns Tekniske Skole i 14 år i både billedbehandling, print og prepress (forberedelse) til tryk og print, men også i 3D-modellering og meget andet. Undervejs har jeg afholdt kurser målrettet kunsthåndværkere og kunstnere.

Ved siden af dette har jeg været selvstændig keramiker og deltaget i mange udstillinger og kunsthåndværkermarkeder. I 2016 tog jeg springet til at arbejde fuld tid med keramikken.

Mit fokus har altid ligget på arbejdet med farver, overflader og glasurer - og jeg har i de senere år været meget optaget af at udvikle trykmetoder til den keramiske overflade.

Jeg har været medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere siden 1997.

dof