COVID-19 opdatering

Opdatering vedrørende Covid-19

Undervisningen på Keramikskolen genoptages i normalt omfang fra og med d. 8/6.

Vi overholder naturligvis alle krav og retningslinjer vedrørende afstand, kvadratmeter og midler til håndhygiejne, så Keramikskolen er et trygt og sikkert sted at få gode fritidsoplevelser.

Alle der har været berørt af aflysninger i perioden mellem 12/3 og 7/6, skulle have fået direkte besked angående kompensation for manglende undervisning. Hvis du har betalt for undervisning, som ikke er gennemført, men ikke har fået en e-mail endnu, så skriv til info@aftenskolerne.dk med oplysning om dit fulde navn og nummeret på det hold, du var tilmeldt, så undersøger vi sagen hurtigst muligt.

Med ganske få undtagelser har vi været nødt til at beslutte, at den aflyste undervisning er endegyldigt aflyst, således at kompensationen har form af et tilgodehavende. Vi håber naturligvis at mange vil benytte dette tilgodehavende som hel eller delvis betaling for fremtidige kurser på Keramikskolen.

Af både praktiske og formelle årsager har vi desværre ikke mulighed for at give aflysningsramte kursister forrang til pladser på kommende hold. Vi kan derfor kun opfordre alle til selv at holde sig orienteret her på siden om nye hold med ledige pladser.

dof